Book Navigation

Derfor samler vi kræfterne
– kort og godt

Ballerup, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Egedal, Furesø, Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommune er gået sammen om at tilbyde borgere en vifte af rehabiliterende tilbud. Tilbuddene bliver løbende revideret og udbygget. Dertil kommer at Vi Samler Kræfterne samarbejder med Herlev og Gentofte Hospital samt almen praksis om at sikre en hurtig, målrettet og koordineret støtte til kræftramte borgere.

Flere, bedre og målrettede tilbud

Samarbejdet hedder Vi Samler Kræfterne. Her udnytter kommunerne hinandens ekspertiser og faciliteter til at skabe flere, bedre og mere målrettede tilbud til borgerne. Det er bl.a. fysisk træning, netværksgrupper og patientundervisning.

Det betyder, at du som borger fra f.eks. Rødovre kan benytte tilbuddene i Herlev, mens borgere fra Furesø kan tage til Egedal osv. Nogle af tilbuddene findes i alle kommunerne.

En støtte under og efter kræftsygdom

Samarbejdet mellem kommunerne gør det lettere for samarbejdspartnerne – de alment praktiserende læger og hospitaler – at kende tilbuddene til borgerne i de ni kommuner. Dertil kommer, at der fællesskab arbejdes på at optimere og koordinerer indsatsen, så du oplever en sammenhængende indsats af høj faglig kvalitet.

Målet er at støtte dig i at håndtere livet under og efter en kræftsygdom, så du kan fortsætte tilværelsen på bedst mulig måde.

Vil du vide mere?

Det er din læge, din kommune eller hospitalet, der skal henvise dig til tilbuddet.

Kontakt din egen kommune og hør mere om kurser, netværksmøder og træningstilbud for borgere med kræft. Det er gratis at deltage.

Stadig pladser på Livskraft i oktober

Kære alle, Der er stadig ledige pladser på Livskraft med opstart d. 24.…

Læs mere

En ny udgave af kurset Livskraft

Kære alle, Efter efterårsferien kan vi nu tilbyde vores Livskraft kursus i en…

Læs mere

Mavetarm-kræft workshop onsdag d. 13. juni aflyses

Kære alle, Pga. manglende tilmeldinger, så er vi desværre nødt til at aflyse…

Læs mere

Ændringer i træningstider

Kære alle, Der er ændringer i træningstider og adresse for henholdsvis Brystkræft-hold og Mandehold…

Læs mere